En hvalp med navnet Tuasiwa
Som nybagt hundeejer er det vigtigt at du
allerede fra begyndelsen sørger for at sætte grænser for hvalpen.
Pludselig er den lille hvalp som du kom hjem med for 5 måneder siden blevet en
fjollet, legesyg teenager som aldrig slapper af.
For at teenage-perioden skal forløbe positivt for både din hund og dig er det
vigtigt at du beskæftiger hunden, socialiserer den. Men frem for alt skal du sørge
for at være forberedt på, at det er helt normalt, at hunden er fuldstændig
kulret og ud til bens, og at alle de rolige hunde I møder også har været sådan
engang.
Men man er nødt til at træne med hunden.
Man kan træne med sin hvalp så snart man får den hjem og det skal blot være
simple ting som at den ikke skal ligge i sofaen, sengen, sofastolen, under
sofabordet, spisebordet og andre dominerende steder. Det er vigtigt at hunden
fra starten finder ud af hvem der bestemmer. Dvs. at den finder ud af at den
ligger nederst i rangsystemet selv under børnene.
Hunden skal ud og luftes og lære at gå i snor
når du får den hjem du skal ikke vente til den er færdig vaccineret for det
er den først som 4 måneder gammel og det er for sent. Den skal lære hvordan
det er at køre i bil, bus og tog. Hvordan de store lastbiler og busser siger og
hvordan det er at gå en tur i et storcenter eller op og ned ad Strøget.
Når din hund bliver omkring 6 til 7 måneder
kommer den i den "bekymrede alder" hvor stort set ALT er farlig selv
ting som ikke før har været farlige kan nu skræmme hunden fra vid og sans.
Denne periode er en af de vigtigste i hundens liv. Holder du hunden indendøre
og undgår de "farlige" ting hjælper du ikke din hund - tværtimod -
sammen skal I opleve at verden ikke er farlig og du skal støtte og vejlede din
hund på bedste vis. Kort sagt: Vis din hund frem til gud og hver mand! Sig de
skal tale med den, klappe den (ikke føre hånden hen over hovedet, da det
virker utrolig dominerende på din hund), se tænder på den (uden at skygge for
øjnene), beføle testikler (hvis det er en han) og hvad du ellers kan komme på
af sociale ting.
Paralleltløbende med denne periode kan det være
rigtig godt at gå til hvalpemotivation hos f.eks. Dansk Kennel Klub tlf. 56 18
81 00 eller andre steder hvor de tilbyder træning via motivation dvs. ros og
godbidder som giver positiv indlæring.